Hvad er debetsaldo?
Debetsaldo er et beløb, der angiver, at det samlede beløb for debetposter i en hovedbog er mere end det samlede beløb for kreditposter.
Det er forskelligt fra debitering. En debitering foretages for at registrere en transaktion i hovedbogen, f.eks. Når vi køber et aktiv, debiterer vi aktivkontoen, der registrerer købet og kreditbankkontoen, der viser en udstrømning af penge. Mens en debet-saldo er et nettobeløb (Debit minus kredit) i en hovedbog efter registrering af alle transaktionerne.
Eksempler
Det findes generelt i regnskaberne for aktiver og udgifter, et par eksempler er angivet nedenfor,
- Anlægsaktiver A / c'er - Når et anlægsaktiver købes, registreres det som en debiteringstransaktion, og der foretages senere kreditoptegnelser til opkrævning af afskrivninger på aktivet. Det efterlader en netto-debet-saldo på anlægget.
- Omkostninger A / c - Udgifts- og tabskonti som husleje, løn, reparation og vedligeholdelse, renteudgifter, elektricitet osv. Vil altid have en debet-saldo.
- Investeringer - I lighed med anlægsaktiver vil købte investeringer have en debetpostering, og senere debiteringssaldo reflekteres på investeringskontoen.
Debet vs. kreditbalance
I hovedregnskabet kan vi finde to typer saldi. For at finde ud af, hvilken saldo en hovedbog reflekterer, er vi nødt til at beregne, hvilken side af hovedbogen, der har en højere saldo, dvs. hvis debetbeløbet er større end kreditten, har hovedbogen en debet-saldo. Tilsvarende, hvis kreditbeløbet er højere end debetbeløbet, vil det have en kreditbalance.
For at forstå på en bedre måde kan vi overveje følgende illustration,
Cash A / c
Her som vi kan se, at debetbeløbet er mere end kreditbeløbet, dvs. tilstrømningen af kontanter er mere end udstrømningen; derfor giver kontantkontoen en debetsaldo på 3.000.
Lån A / c
Konklusion
Her kan vi forstå, at kreditværdien efter tilbagebetaling af afdraget af lånet er højere end debetbeløbet; derfor giver lånet a / c kredit på Rs. 360.000.
Fra ovenstående forklaring kan vi forstå, at disse saldi er almindeligt anvendte udtryk i regnskab, og mens vi læser og forstår regnskaber, er det derfor vigtigt at forstå betydningen af udtrykket, som kan afsluttes enkelt, dvs.
hvis Debet i alt> Kredit i alt = Debetsaldo, og
hvis Kredit i alt> Debet i alt = Kreditbalance.
