Frekvensfordeling i statistikker (definition) Beregningsformel

Hvad er frekvensfordelingen i statistikker?

Frekvensfordeling, en funktion i statistik, bruges til at afspejle de forskellige resultater af en bestemt frekvens i form af en tabel og / eller en graf, der viser, hvor mange gange en bestemt værdi har vist sig i en gruppe eller et interval.

For at beregne frekvensen i excel er vi nødt til at anvende formlen Frekvensfordeling i den celle, hvor vi ønsker, at resultatet skal reflekteres.

= Frekvens (data_array, bins_array)

• Data: At udtrykke information, hvad enten det er numerisk eller ikke-numerisk, hvis det samles sammen, er kendt som data. For eksempel navnene på studerende og karakterer scoret af dem.
• Dataarray: Det er gruppen af ​​numeriske eller ikke-numeriske oplysninger, der kræves til frekvensfordeling. Generelt er det en gruppe data, der er tilgængelige til overvejelse.
• Bins Array: Det er det interval, der oprettes for at gruppere dataene til de krævede frekvenser. For eksempel, hvis vi ønsker at lave flere frekvenser for karakterer scoret af studerende, kan det være 0-09, 10-20, 21-30 osv.

Forklaring

I henhold til frekvensfordelingsformlen får vi en idé om antallet af en bestemt frekvens (gruppe eller et tal) i rådatasættet. Da datagruppen ikke giver nogen frugtbar information, tilføjer frekvensfordelingen den værdi ved at adskille dataene i givne frekvenser eller grupper. Fra at observere ovenstående tabel er det synligt, at der kun er en husstand, der ikke har nogen tilgængelig parkering. Bortset fra det har næsten alle huse mindst tre parkeringspladser til rådighed.

Eksempler på frekvensfordeling

Eksempel nr. 1

Lad os tage et eksempel for at uddybe forståelsen af ​​frekvensfordelingsformlen. I et lokalt kvarter i Santa Clara, Californien, har hvert hjem flere parkeringsfaciliteter. Følgende er antallet af pladser, der er tilgængelige i hvert hus til bilparkering.

Løsning:

Trin til at skabe frekvensfordeling i statistik:

• Først og fremmest beregner vi antallet af intervaller. Intervallerne her er en bil, to biler, tre biler osv.
• Nu opretter vi en tabel med to kolonner; antallet af tal for bilparkering og hyppigheden af ​​disse intervaller. Overskriften på søjlen ville være tilgængelig bilparkering og hyppighed.
• Nu bruger vi frekvensformlen excel ved at indtaste = tegn i cellen, hvor vi har brug for resultater, dvs. celler i kolonnen Frekvens. Vi lægger = frekvens og går ind i fanen (den vælger automatisk frekvensformlen fra rullelisten) og vælger rådataene som dataarray (A4: A23). Derefter sætter vi et komma (,), så bevæger vi os fremad for at vælge hele intervaldataene (C4: C9) oprettet af os i bins-array-delen. Nu vil vi sætte den afsluttende parentes (parentes) eller bare trykke på enter. Formlen er komplet, og vi vil se resultatet vises i cellen.

Formlen ser sådan ud.

= FREKVENS (A4: A23, C4: C9)

• Men det viste resultat er ikke nøjagtigt, da i de statistiske formler, hvor matrixen bruges i beregningen, har resultatet en tendens til at afvige fra at være nøjagtig. Så vi bruger Curly Braces () til at løse dette problem. Den krøllede bøjle hjælper formlen med at hente nøjagtige resultater.

(= FREKVENS (A4: A23, C4: C9))

• Vi går til den første celle, hvor vi oprindeligt har sat formlen, og tryk på F2 efterfulgt af Ctrl + Shift + Enter. Nu er det resulterende svar komplet.

Eksempel 2

Lad os beregne hyppigheden af ​​de karakterer, der opnås af studerende i naturfaget.

Tabellen over karakterer opnået af studerende er som følger:

Løsning:

For at beregne gruppefrekvensfordeling skal vi følge nedenstående trin:

• Først og fremmest skal vi oprette tre kolonner; Fra, Til og Frekvens. Her i Fra og Til vil vi tage det højeste til det laveste antal baseret på datasættet. Vi tog det laveste tal som nul og det højeste som 99 til beregning af frekvensfordeling.
• For det andet vil vi tage de højeste tal som intervaller i den næste kolonne.
• Vi sætter frekvensformlen Frekvens (data_array, bins_array). Her er dataarrayet fra B4: B23, og bakkerarrayet er F4: F13. Denne formel placeres i den celle, hvor vi har brug for resultatet, og vælg dataarray og bins-array ved at vælge opnåede mærker og intervaller.

• Nu anvender vi de krøllede seler ved hjælp af F2, Ctrl + Shift + Enter. Nu har vi de nødvendige resultater. Efter at have sat hele formlen vil det se sådan ud:

(= FREKVENS (B4: B23, F4: F13))

Så frekvensfordelingen giver en mere informativ tilgang til rådataene. Her viser det hyppigheden af ​​forskellige karakterer scoret af forskellige elever i klassen. For eksempel har 11 studerende karakterer mellem 50 - 70.

Eksempel 3

Lad os beregne hyppigheden af ​​de biler, der produceres af forskellige mærker over hele kloden.

Løsning:

• Først og fremmest vil vi placere de højeste og laveste data i kolonnerne Fra og Til afledt af kolonnen Biler fremstillet i eksemplet.
• Derefter tildeler vi numrene i hyppighedstabellen i faldende rækkefølge. Nu anvender vi frekvensformlen nævnt ovenfor i krøllede parenteser. Vi sætter frekvensformlen Frekvens (data_array, bins_array).
• Her er dataarrayet fra B4: B15, og bakkerarrayet er F4: F12. Denne formel placeres i den celle, hvor vi har brug for resultatet, og vælg dataarray og bins-array ved at vælge opnåede mærker og intervaller. Nu anvender vi de krøllede seler ved hjælp af F2, Ctrl + Shift + Enter. Nu har vi de nødvendige resultater.

Efter at have sat hele formlen vil det se sådan ud:

(= FREKVENS (B4: B15, F4: F12))

• Vi har modtaget resultaterne af forskellige frekvenser i kolonnen Frekvens, der viser antallet af virksomheder, der er involveret i fremstilling af biler til den pågældende kategori.

Efter at have overholdt ovenstående tabel kunne vi lave et groft skøn over produktionsområdet for biler fra forskellige mærker. Såsom tabellen viser, at produktsortimentet på 10 - 19 er blevet opfyldt af tre bilproducenter.

Relevans og anvendelser

• Det er en metode til at forstå de oplysninger, der findes i rådataene. Det forklarer, hvor mange gange et bestemt nummer eller en observation kommer i sæt med én data.
• Det hjælper os med at finde et mønster i det givne datasæt. Hvis vi f.eks. Tager det første eksempel, kunne vi let konkludere, at næsten alle husstande har en parkeringsplads, da der kun er et hus, hvor der ikke er nogen parkeringsordning.