Hvad er mikrofinanslån?
Mikrofinanslån er en særskilt kategori i banksektoren, der specifikt henvender sig til små industrier og enkeltpersoner, der mangler en sådan økonomisk ramme, hvor det krediterede beløb ikke er meget stort, og derfor får man udtrykket mikrofinansiering, det er også en af de mest nye sektorer i dag og mange nye Fintech Startups er kommet med innovative produkter i deres portefølje.
Forklaring
- Et mikrolån kaldes også mikrokredit, men disse to er ret forskellige.
- Institutioner, der tilbyder mikrolån, tilbyder også forskellige produkter relateret til mikrofinansielån. For eksempel tilbyder mange finansielle virksomheder mikroforsikring, bankkonti, finansiel uddannelse osv.
- Disse lån ligger inden for parentes på $ 100 og $ 25.000. Ideen med mikrokredit er at tilbyde selvforsyning til mennesker, der ikke er økonomisk stabile.
Hvorfor er renten på mikrofinansielån så høje?
Inden vi går ind for at forstå, hvorfor renten på mikrofinanslån er så høje, er vi nødt til at forstå to ting -
- For det første, når de fattige eller arbejdsløse får mikrolånet, er renten ikke den største bekymring for dem. Det er fordi renten først og fremmest er en simpel rentesats. Så uanset hvor høj den bliver, det vedrører dem ikke.
- For det andet skal mikrolånet betales inden for en kort periode omkring 30 uger. Som et resultat bliver renten ikke et stort beløb. For eksempel, hvis $ 10.000 skal betales inden for 20 år, og renten er omkring 30%; interessen ville være kaos (dvs. $ 60.000 i simpel interesse). Men hvis varigheden er 30 uger, ville interessen være ringe (dvs. $ 625 i simpel interesse).
Lad os nu forstå, hvorfor renten på mikrofinanslån er så høje.
- De administrative omkostninger for disse lån er enorme. Og da lånene ydes i meget kort varighed, forsøger institutionerne at dække de administrative omkostninger med renten. De administrative omkostninger ved disse lån udgør ca. 10-15% af lånene. Så hvis de ikke opkræver flere renter, ville de ikke være i stand til at overleve i lang tid.
- Der er en enorm risiko ved at tilbyde sikkerhedsfri lån. Selv de etablerede, der har det godt, mister omkring 1-2% af mikrofinanslånene. Procentdelen kan virke lidt, men hvis du tænker på det samlede lånebeløb, er det enormt at miste 1-2%, da der ikke er nogen garanti for, om mikrofinanslånene vil blive tilbagebetalt eller ej, opkræver de finansielle institutioner flere renter til kompensere de mulige tab.
- Udsving i valuta og inflation er også de vigtigste årsager, som de finansielle institutioner mister deres penge til. Det er derfor, de holder minimum (omkring 5-10% margin) driftsoverskud. Som et resultat øger udsvinget i valuta og inflation ikke deres tab.
Hvad er mikrofinansieringsinstitutioner?
Enkelt sagt står MFI for mikrofinansieringsinstitutioner. De fleste af mikrofinansieringsinstitutionerne er non-profit. Men da der er et stort behov for finansiering i udviklingslande, er det ikke bæredygtigt at forblive non-profit.
Derfor er en ny bevægelse startet. Bevægelsen handler om at være for-profit. Og ved at være profit kan institutionerne nå ud til et stort antal mennesker og give dem mikrofinanslån.
Den udfordring, som disse profitorganisationer står over for, er en ubalance mellem økonomisk bæredygtighed og missionen om at tjene de fattige.
Selvom det er en udfordring, er mange fremtrædende globale mikrofinansieringsinstitutioner blevet for-profit organisationer fra non-profit institutioner.
- For eksempel kan vi tale om Grameen Bank. De oprettede en udvidelse af Grameen Bank, dvs. Grameen Foundation. Og så er Grameen Bank blevet en for-profit organisation.
- Et andet eksempel er Compartamos Banco i Mexico. Det har fået enorm succes ved at konvertere fra non-profit til profit. Men bankens tilgang er blevet kritiseret hårdt, da de opkræver en kæmpe rente på op til 90%.
Men alle non-profit konverterede ikke til profit. I dette scenarie kan vi tale om den største mikrofinansieringsinstitution i verden, dvs. BRAC, der stadig har tjent omkring 126 millioner mennesker gennem sine non-profit tjenester.
Mikrofinansieringsinstitutioners risici
Der er mikrofinansieringsinstitutioners risici, selv ved at betjene mennesker, der er fattige eller arbejdsløse.
De to mulige risici er som følger -
- For det første er der altid en risiko for, at mikrofinansieringsinstitutionerne ikke får tilbage de penge, de har tilbudt som mikrofinanslån. I året 2008 rystede en "ingen betalingsbevægelse" mikrofinansieringsinstitutionerne i Nicaragua, og som et resultat blev tilgængeligheden af mikrofinansielån i Nicaragua reduceret siden da.
- For det andet er tilfældene med selvmord i udviklingslande som Indien steget for ikke at kunne betale mikrolånet. Da renten på disse lån er enorme, og nogle gange (hvis den ikke betales til tiden) skyder de i luften, bliver det umuligt for fattige / landmænd at betale lånene.
For disse risici er det ikke let for mikrofinansieringsinstitutioner at forblive non-profit og stadig tilbyde mikrofinansielån til ledige eller fattige i udviklingslande.
Kan mikrofinansieringsinstitutioner tænke anderledes?
Det er en enorm udfordring at opretholde en balance mellem at nå ud til de fattige og ledige i udviklingslandene og samtidig bevare den finansielle stabilitet.
Derudover er der enorme risici for "ingen betaling" og "selvmord for landmænd / fattige", der gør jobbet sværere.
Kan disse institutioner tænke anderledes i dette scenarie?
En af mikrofinansieringsinstitutionernes flaskehalse er de enorme administrative omkostninger. Og da de administrative omkostninger forbliver de samme for et $ 100-lån eller et $ 1000-lån, er det stadig en eftertanke at holde en lavere rente.
Så hvad er løsningen?
Mange eksperter antyder, at det er bedre at fjerne renten helt og bare hjælpe de fattige, hvilket vil reducere byrden, og selvmordsraterne vil reducere. Men hvis renten er nul, ville det være umuligt at opretholde finansiel stabilitet.
Andre eksperter siger, at de skaber fabrikker og skaber arbejdspladser for mennesker i stedet for kun at låne mikrofinansielån. Det vil holde befolkningen i udviklingslande beskæftiget, og på samme tid vil de penge, som mikrofinansieringsinstitutionerne investerer, blive tilbagebetalt gennem overskud.
At skabe job og fabrikker er en god idé, men mikrofinansieringsinstitutioner har stadig en enorm risiko i det. Imidlertid synes denne løsning at fungere fra alle vinkler.
At skabe job og fabrikker hjælper mikrofinansieringsinstitutioner -
- Tilbyde den samme værdi til de fattige
- Der vil næsten ikke være gæld
- Der vil være mindre administrative omkostninger (infrastrukturomkostninger ville være enorme)
- Overskuddet fra fabrikker kan bruges til at dække de oprindelige omkostninger, og de resterende kan geninvesteres i fabrikkerne igen.
