Forskelle mellem FIFO og LIFO
FIFO (First In, First Out) og LIFO (Last In, First Out) er to metoder til regnskab for værdien af lagerbeholdningen, som virksomheden besidder. Ved at bogføre værdien af varebeholdningen bliver det praktisk muligt at indberette omkostningerne ved solgte varer eller eventuelle lagerrelaterede udgifter i resultatopgørelsen og at rapportere værdien af beholdningen af enhver art i balancen.
I denne artikel ser vi på, hvad der er LIFO og FIFO, eksempler, fordele og dets vigtigste forskelle -
- Definitioner
- Hvad er FIFO (først ind først ud)?
- Hvad er LIFO (sidst i første ud)?
- Eksempel
- Lagerværdiansættelse ved hjælp af FIFO-metoden
- Lagerværdiansættelse ved hjælp af LIFO-metoden
- Hvorfor er der mere end én metode til opgørelse af lageromkostninger?
- Hvilket foretrækkes?
- Fordele ved LIFO
- Fordele ved FIFO
Definitioner af FIFO- og LIFO-metoder
Hvad er FIFO (først ind først ud)?
FIFO står for 'First In First Out', hvilket indebærer, at den beholdning, der blev tilføjet først til bestanden, først fjernes fra bestanden. Så beholdningen efterlader bestanden i samme rækkefølge som den, hvor den blev føjet til bestanden.
Det betyder, at hver gang lageret rapporteres som solgt (enten efter konvertering til færdige varer eller som det er), vil dets omkostninger blive taget svarende til prisen for den ældste lagerbeholdning, der er til stede.
Det betyder igen, at omkostningerne ved lagerbeholdning
solgt som rapporteret i resultatopgørelsen tages som den ældste lagerbeholdning på lageret. På den anden side, på balancen, vil omkostningerne til den beholdning, der stadig er på lager, blive taget svarende til omkostningerne ved den seneste beholdning, der er tilføjet til lageret.
Hvad er LIFO (sidst i første ud)?
LIFO står for Last In, First Out, hvilket betyder, at den beholdning, der blev tilføjet sidst til bestanden, først fjernes fra bestanden. Så beholdningen efterlader bestanden i en rækkefølge omvendt af den, hvori den blev føjet til bestanden.
Det betyder, at hver gang beholdningen rapporteres som solgt (enten efter konvertering til færdige varer eller som den er), tages omkostningerne svarende til omkostningerne ved den seneste beholdning, der er tilføjet lageret.
Dette betyder igen, at omkostningerne ved solgt lagerbeholdning som rapporteret i resultatopgørelsen tages som den sidste beholdning, der er tilføjet til bestanden. På den anden side, på balancen, vil omkostningerne ved den beholdning, der stadig er på lager, blive taget svarende til omkostningerne ved den ældste beholdning, der er til stede.
Begge disse metoder er rene metoder til bogføring og rapportering af beholdningens værdi. Uanset hvilken metode der anvendes, regulerer den ikke den faktiske tilføjelse eller fjernelse af lager fra lageret til videreforarbejdning eller salg.
En anden metode til opgørelse af lageromkostninger, der også er meget brugt af både offentlige og private virksomheder, er metoden Gennemsnitlige omkostninger. Denne metode tager den midterste sti mellem FIFO og LIFO ved at tage det vægtede gennemsnit af alle tilgængelige enheder på lageret i regnskabsperioden og derefter bruge den gennemsnitlige pris til at bestemme værdien af COGS og slutbeholdningen.
Men i denne artikel er vores fokus kun på FIFO- og LIFO-metoderne til opgørelse af lageromkostninger og sammenligningen mellem de to.
LIFO vs. FIFO Eksempel
Antag at en virksomhed producerer og sælger sit produkt i batches på 100 enheder. Hvis inflationen er positiv, vil produktionsomkostningerne fortsætte med at stige med tiden. Så antag, at der produceres 1 batch på 100 enheder inden for hver periode, og produktionsomkostningerne stiger efter hver på hinanden følgende periode.
Så hvis produktionsomkostningerne til produktion af 1 enhed er $ 10 i den første periode, kan det være $ 15 i den anden periode, $ 20 i den anden periode og så videre. Se nedenstående tabel for den sommerlige:
Overvej detaljerne om de tre produktionsbatcher, der er angivet i ovenstående tabel. Antag, at batchnumrene er i rækkefølgen af produktionsdatoen for batchene.
Det bør være indlysende, at virksomheden ikke vil være i stand til at sælge nøjagtigt 100 enheder af produkter i hver periode. Det bliver nødt til at sælge dem i henhold til de ordrer, det modtager, og også i henhold til tilgængeligheden af produkterne i dets lager af færdige varer. Så formoder, at virksomheden får ordrer på i alt 150 enheder efter at producere den 3 rd parti på 100 enheder.
Lagerværdiansættelse ved hjælp af FIFO-metoden
Hvis et firma nu vælger at bruge FIFO-metoden til lagerregnskab, tages omkostningerne ved solgte varer svarende til prisen på de første 150 producerede enheder (husk "først ind, først ud"?) Ud af alle de 300 enheder fås på lager. Nu inkluderer de første 150 producerede enheder de 100 enheder af batch nr. 1 plus 50 enheder af batch nr. 2. Derfor vil omkostningerne ved solgte varer (COGS) være lig med (100 * $ 10) + (50 * $ 15) = $ 1750.
Værdien af den resterende beholdning af de færdige produkter vil også være lig med omkostningerne ved de resterende 150 enheder på lageret, dvs. de resterende 50 enheder af batch nr. 2 og de 100 enheder af batch nr. 3. Derfor værdien af beholdningen af færdige varer, der vil blive rapporteret på selskabets balance, ville være lig med (50 * $ 15) + (100 * $ 20) = $ 2750.
Lagerværdiansættelse ved hjælp af LIFO-metoden
Hvis et firma nu vælger at bruge LIFO-metoden til lagerregnskab, vil omkostningerne ved solgte varer blive taget svarende til omkostningerne for de sidste 150 producerede enheder (husk "sidst først ud"?) Ud af alle de 300 tilgængelige enheder på lager. Nu inkluderer de sidste 150 producerede enheder de 100 enheder af batch nr. 3 plus 50 enheder af batch nr. 2. Derfor vil omkostningerne ved solgte varer (COGS) være lig med (100 * $ 20) + (50 * $ 15) = $ 2750.
Værdien af den resterende beholdning af de færdige produkter vil også være lig med omkostningerne ved de resterende 150 enheder på lageret, dvs. de resterende 50 enheder af batch nr. 2 og de 100 enheder af batch nr. 1. Derfor værdien af beholdningen af færdige varer, der vil blive rapporteret på selskabets balance, ville være lig med (50 * $ 15) + (100 * $ 10) = $ 1750.
FLFO vs. LIFO Infographics
Hvorfor er der mere end én metode til opgørelse af lageromkostninger?
Grundårsagen til, at der er mere end en metode til regnskab for lageromkostningerne, er inflation. Hvis inflation på en eller anden måde ophører med at eksistere, behøver vi ikke forskellige metoder til at finde ud af værdien af den beholdning, en virksomhed koster eller opbevarer i sine lagre.
Det er fordi, hvis inflationen ikke er der, ville omkostningerne ved købt materiale i dag være nøjagtigt det, der blev købt sidste år. Så materialeomkostningerne ved produktion af færdige varer vil også være de samme for en bestemt type produkt. Så omkostningerne ved den beholdning, der er tilføjet til bestanden i dag, vil være nøjagtigt lig med omkostningerne ved den beholdning, der er tilføjet til bestanden for et år siden. Derfor, uanset om du bruger LIFO-metoden eller FIFO-metoden, vil værdien af den udgiftsførte beholdning eller endda den på lager også under alle omstændigheder vise sig at være den samme.
Men da inflation er en realitet, bliver værdien af beholdningen noget, når vi bruger FIFO, og det viser sig at være noget andet, når vi bruger LIFO.
Hvorfor bruger nogle virksomheder stadig FIFO, mens andre bruger LIFO til beregning af værdien af lageret? Svaret på dette er dette: Virksomheder bruger forskellige metoder til lagerregnskab for de fordele og bekvemmelighed, som begge metoder tilbyder i forskellige situationer.
Selv om ovenstående er sandt, følges IFRS-regnskabsstandarderne i de fleste lande, som ikke tillader brugen af LIFO-metoden. Så der har virksomhederne ikke det valg.
kilde: iasplus.com
Men i USA er det tilladt med den betingelse, at børsnoterede enheder, der bruger LIFO til beskatning, også skal bruge LIFO til finansiel rapportering.
Se også på IFRS vs. US GAAP.
LIFO vs. FIFO - Hvilket foretrækkes?
Værdien af varebeholdningen vises på resultatopgørelsen som omkostninger ved solgte varer (COGS) og på balancen som beholdning under kortfristede aktiver. Den metode, der anvendes til værdiansættelse af beholdning, vil således indirekte påvirke værdien af bruttoindkomst, nettoindkomst, indkomstskat på resultatopgørelsen og kortfristede aktiver og samlede aktiver på balancen.
For at forstå dette, lad os tage værdierne af omkostninger for solgte varer (COGS) og værdien for lageret beregnet ved hjælp af både FIFO såvel som LIFO-metoderne fra det illustrative eksempel, der er diskuteret ovenfor.
Nøgleforskelle
- I LIFO distribueres varer købt eller produceret sidst først, og i FIFO distribueres varer købt eller produceret først.
- FIFO er den globalt anvendte metode til værdiansættelse af lager. Mens US GAAP tillader vedtagelse af LIFO såvel som FIFO, men i de internationale scenarier er FIFO meget udbredt, og IFRS begrænser brugen af LIFO til værdiansættelse af lager.
- Under LIFO repræsenterer lagerbeholdning den ældste aktie, mens lager i hånd repræsenterer den seneste aktie.
- I en inflationsøkonomi fører brug af LIFO til lavere fortjeneste og hjælper med skattebesparelser, mens brug af FIFO fører til højere fortjeneste og en enorm skattebyrde.
- FIFO giver de potentielle investorer det nøjagtige tal for en organisations økonomi og hjælper med at træffe beslutning. Mens LIFO ikke giver det nøjagtige billede af økonomien, fører det således til unøjagtige investeringsbeslutninger.
- I FIFO består slutbeholdningen af de seneste poster, således at slutbeholdningen værdiansættes til markedspris. I LIFO vurderes slutbeholdningen til en historisk kurs.
- FIFO er en mere realistisk og logisk tilgang til værdiansættelse af lager sammenlignet med LIFO
- Der er en risiko for, at lagre bliver forældede og forældede i tilfælde af LIFO, da varer bruges fra gamle lagre, kan denne risiko reduceres, hvis FIFO anvendes.
- I modsætning til LIFO er postvedligeholdelse lettere i FIFO, da flere lagdelinger er mindre.
- Omkostningerne ved solgte varer er i den nuværende markedspris i LIFO, og omkostningerne ved usolgte varer er i markedsprisen i FIFO.
- FIFO er ikke en passende metode, hvis der er høje udsving i materialepriser. I dette tilfælde er LIFO den rigtige mulighed.
Fordele ved LIFO
Tag først værdierne af COGS beregnet ved hjælp af begge metoder, og udarbejd en resultatopgørelse, forudsat at alle andre værdier som salg, andre udgifter og skattesats er de samme for begge metoder. Lad os antage, at salgsprisen på 1 enhed er $ 40. Da der i alt blev solgt 150 enheder, vil det samlede salg blive (150 * $ 40) = $ 6000. Antag også, at de øvrige udgifter til den betragtede periode udgjorde $ 1250, og den skattesats, der var gældende for nettoindkomsten, var 30%. Og lad disse antagne værdier være de samme for begge metoder.
Resultatopgørelsen, der udarbejdes, når både FIFO og LIFO bruges, vil se ud som følger:
Værdien af COGS beregnet ved hjælp af FIFO-metoden var $ 1750, mens den beregnet ved hjælp af LIFO-metoden var $ 2750. Se nu på forskellene mellem værdierne for bruttoindkomst, nettoindkomst og indkomstskat. Alt dette skyldes forskellen i værdierne for COGS, hvilket igen skyldes brugen af to forskellige metoder til opgørelse af lager.
Så i sidste ende er fordelen ved at bruge LIFO-metoden for et selskab, at det kan rapportere en lavere nettoindkomst og dermed udskyde sine skatteforpligtelser i tider med høj inflation. Men på samme tid kan det ende med at skuffe investorerne ved at rapportere lavere indtjening pr. Aktie. På den anden side rapporterer et selskab, der bruger FIFO-metoden, en højere nettoindkomst og vil derfor have en større skattepligt på kort sigt.
Ud over skatteudskydelse er LIFO en fordel ved at sænke forekomsterne af lagernedskrivninger. Lagernedskrivninger sker, hvis lageret vurderes at være faldet i pris under dets regnskabsmæssige værdi. Hvis LIFO bruges, forbliver kun gammel beholdning på lager, og dens købspris har en mindre chance for at gå under dens regnskabsmæssige værdi.
Fordele ved FIFO
For at forstå virkningen af begge metoderne på balancen skal du tage værdierne af varebeholdningen beregnet ved hjælp af begge metoderne og forberede balancen i sin enkleste form under forudsætning af værdierne for andre aktiver (alle aktiver undtagen beholdningen) og i alt Forpligtelser skal være de samme for begge metoder. For antagelse, lad værdien af andre aktiver være $ 20000, og værdien af de samlede forpligtelser være $ 10750. Og lad disse antagne værdier være de samme for begge metoder.
Balancen, der er udarbejdet, når begge beholdningsværdiansættelsesmetoder anvendes, ser ud som følger:
Brug af FIFO-metoden
Brug af LIFO-metoden
Værdien af beholdning beregnet ved hjælp af FIFO-metoden var $ 2750, mens den beregnet ved hjælp af LIFO-metoden var $ 1750. Se nu på forskellene mellem værdierne af de samlede aktiver og egenkapitalen (= samlede aktiver-samlede passiver). Alt dette skyldes forskellen i værdierne på lager, hvilket igen skyldes brugen af to forskellige metoder til værdiansættelse af lager.
Så i sidste ende er fordelen ved at bruge FIFO-metoden til en virksomhed, at den kan rapportere en højere værdi af egenkapitalen eller nettoværdien og dermed synes mere attraktiv for investorerne. På den anden side rapporterer et selskab, der bruger LIFO-metoden, en lavere værdi af nettoværdien og vil derfor virke relativt mindre attraktiv for investorerne.
Det skal være indlysende for læseren, men det skal også bemærkes, at effekten på COGS i resultatopgørelsen og beholdningen i balancen kun vil være som beskrevet ovenfor, hvis inflationen er positiv, dvs. råvarepriserne stiger med tiden. Hvis inflationen er negativ, vil virkningen af LIFO og FIFO være omvendt af det, der er beskrevet ovenfor.
Sammenligningstabel
Kernen i ovenstående forklaring er opsummeret i følgende tabel:
| Kriterier | LIFO | FIFO | ||
| Fuld form | Sidste i første ud | Først ind først ud | ||
| Koncept | Senest tilføjede varer udstedes først. | For det første udstedes tilføjede varer. | ||
| Regnskabsaflæggelse | LIFO er ikke tilladt i henhold til IFRS | I henhold til US GAAP er LIFO OG FIFO lovlige. Men uden for USA er FIFO generelt accepteret. | ||
| Inflation | Under prisstigningen er de solgte varer de mest prissatte; det øger omkostningerne ved solgte varer og får overskuddet til at falde ned. | Under prisstigning er de solgte varer de laveste priser; det reducerer omkostningerne ved solgte varer og fører til en højere fortjenstmargen. | ||
| Beregning af COGS | Til beregning af omkostningerne ved solgte varer skal du fastslå omkostningerne ved den ældste beholdning og gange dem med mængden af solgte varer. | Til beregning af omkostningerne ved solgte varer skal du fastslå omkostningerne ved den seneste lagerbeholdning og gang dem med antallet af solgte varer. | ||
| Markedspris | Omkostningerne ved solgte varer er til den aktuelle pris. | Usolgte varer er i den aktuelle markedspris. | ||
| Indspilning | Det er kedeligt at optage LIFO; Derfor skal de ældste lageroplysninger være der i arkivet i årevis. | Der må ikke være vanskeligheder involveret i optagelsen af FIFO, da varebeholdningerne opbruges løbende i henhold til kravet uden at holde det i årevis. | ||
| Effekt af fortjeneste | Under inflation vil som nævnt overskuddet være lavere. | Under inflationen vil overskuddet være højere. | ||
| Indkomstskat | På tidspunktet for prisstigningen vil overskuddet være lavere, så det tiltrækker mindre indkomstskat. | På tidspunktet for prisstigningen vil overskuddet være højere, og det fører til flere indkomstskatbetalinger. | ||
| Investeringspotentiale | Brug af LIFO-metoden tiltrækker muligvis ikke potentielle investorer, da brugen af LIFO fører til lavere nettoindkomst. | Brug af FIFO-metoden hjælper investorerne med at forstå det nuværende scenarie. Det hjælper med at tiltrække investorer. |
Konklusion
FIFO og LIFO er to metoder til regnskab og rapportering af beholdningens værdi. FIFO tager omkostningerne ved købte materialer først som omkostningerne ved solgte varer og omkostningerne ved købte materialer sidst som omkostningerne ved varer, der stadig findes i lageret. LIFO tager de senest købte omkostningsmaterialer som omkostningerne ved solgte varer og omkostningerne ved indkøbte materialer først som omkostningerne ved varer, der stadig findes i lageret.
Fordelene ved at bruge LIFO-metoden er, at det hjælper med at udskyde skat og mindske lagernedskrivninger i perioder med høj inflation. Fordelen ved at bruge FIFO er, at det resulterer i en højere værdi af den rapporterede indtjening, og at selskabets nettoværdi tiltrækker flere investorer. Disse effekter er modsatte, når der er deflation.
Men i de fleste lande håndhæves IFRS-standarden, hvorefter brug af LIFO ikke er tilladt. Kun få lande, inklusive USA, tillader brugen af LIFO til beskatningsformål, men kræver også brugen, mens de rapporterer resultaterne til investorerne. FIFO er dog en meget mere populær metode ud af de to på grund af at være mere logisk for de fleste brancher.
