Definition af regnskabsperiode
Regnskabsperiode henviser til den faste tidsperiode, hvor alle regnskabstransaktioner registreres for og regnskaber udarbejdes for at blive præsenteret for investorerne, så de kan spore og sammenligne virksomhedens samlede præstation for hver tidsperiode.
Typer af regnskabsperiode
De er af to typer -
- Kalenderår: For de virksomheder, der følger kalenderåret, det starter fra 1. st januar og slutter den 31. st december samme år.
- Regnskabsår : For de virksomheder, der følger regnskabsåret, starter det fra den første dag i enhver anden måned end januar.
Hvordan virker det?
Regnskabsperioden tjener formålet med analyse og sammenligning af virksomhedens økonomiske data i to forskellige perioder. Når der henvises til to forskellige perioder, kan der foretages analyse vedrørende forskellige økonomiske parametre, der antyder virksomhedens vækst eller undergang. Det fungerer som en henvisning til en sådan rapport og er meget nyttigt for interessenterne.
Eksempler på regnskabsperiode koncept
Eksempel nr. 1
En virksomhed registrere deres transaktioner fra 1. st januar til 31. st December hvert år og lukke deres finansielle efter det. Her regnskabsperioden er på et år, det vil sige, en st januar til 31. st December.
Ikke alle virksomheder skal dog følge et år.
Eksempel 2
En virksomhed registrere deres transaktioner fra 1. st januar til 30th juni hvert år og lukke deres regnskabsbøger efter det. Her regnskabsperioden er, at halvt år, dvs., en st januar til 30. th juni og den næste periode skal være fra en st juli til 31. st December.
Fordele
Følgende er fordele og fordele for brugerne af regnskabet:
- Det er nyttigt at repræsentere virksomhedens økonomiske stilling i et fast interval.
- Det er nyttigt i sammenligning af økonomiske data for to eller flere perioder.
- Dette koncept hjælper virksomheden med at indstille en formel periode, hvor bøger skal lukkes.
- Konceptet er nyttigt for investorer, da de kan henvise til tendenser i de økonomiske resultater over flere intervaller.
Ulemper
- Det kan ikke være nyttigt, hvis begrebet matching-princip ikke følges.
- Sammenligning af resultaterne fra en periode til en anden tager ikke højde for de faktiske årsager, der førte til forskellene.
- Hvis skatteperioden er forskellig, skal der føres to separate konti.
Betydning
For at sikre de økonomiske resultater for virksomheden er det afgørende at fastsætte "regelmæssige intervaller", for hvilke regnskabstransaktioner skal registreres, og resultaterne skal kompileres. Resultaterne for hvert interval repræsenterer det økonomiske resultat af virksomheden i hvert sådant interval. Således er en efter en sammenligning kun mulig med hensyn til regnskabsperioden. Hvorvidt et selskab har lidt tab eller overskud er et vagt spørgsmål, hvis det ikke tildeles et fast interval. Konceptet giver således mening til regnskaber og hjælper investorerne med en korrekt analyse af økonomiske resultater.
Regnskabsperiode vs. regnskabsår
Regnskabsperioden har ingen fast længde, og den kan have en hvilken som helst længde, såsom et år eller derunder og måske mere end et år. Det har to typer, nemlig kalenderår og regnskabsår. Derfor kan den starte fra den første dato i enhver måned.
Men et regnskabsår refererer til den periode, der begynder på et helt år (for eksempel 1 st april og slutter den 31. st marts næste år). Således er den samlede varighed af regnskabsåret et år, og starten og slutningen af det finansielle er fast og kan ikke ændres, i modsætning til regnskabsperioden, hvor perioden kan afkortes eller forlænges fra et år.
Konklusion
Et selskab skal vælge sin regnskabsperiode klogt og ikke ændre den, medmindre betingelserne opstår, således at en sådan ændring bliver nødvendig. Alle regnskabstransaktioner, der vedrører, skal registreres i samme periode, og når det er nødvendigt, skal der foretages obligatoriske regnskabsbestemmelser, så matchningsprincippet ikke overtrædes.
